Man bliver så uinspireret af industribyggeri!
industribyggeri

Man bliver så uinspireret af industribyggeri!

Når man forsøger at sælge en idé om noget industribyggeri til kommunen, hvor man sætter opgaven i udbud for at finde en entreprenør med videre til at bygge det ønskede, så kommer man som regel retur med noget, hvor man kaster de store superlativer efter det.

For man skal jo også sælge sagen til borgerne, der bliver generet af, at der skal bygges nær dem, at det kommer til at rage højt op i luften, måske forurener; og så vil det ikke bare larme, mens det bliver bygget, men det larmer også, mens det bliver brugt.

Det er jo ikke så fedt for dem, der købte et hus i området, hvor der ikke stod noget i lokalplanen om, at der ville komme industri så tæt på en.

Så kan værdien på ens hus falde, og det bliver svært at sælge senere.

Det samme ser man også, hvis der er tale om mere private former for industribyggeri, når det skal etableres – man forsøger at sælge tanken, selvom den ikke bliver vel modtaget.

Man høster ikke megen inspiration af industribyggeri

For i sidste ende kommer det jo an på, om man kan få flere arbejdspladser til byen, at man kan få skabt vækst i kommunen; og på den måde ser man mere på, om det kommende industribyggeri er effektivt, lever op til forventningerne, kan bestå i mange år og er forholdsvist billigt at bygge.

Det er jo sjældent de mennesker, der opfører det, som skal leve side om side med det.

Så når man går rundt blandt det industribyggeri, så bliver man ligefrem uinspireret, selvom man har forsøgt at gøre det moderne at se på, men det bliver hurtigt misligholdt og grimt at se på.

Man går en anden rute, når man lufter hunden, fordi man ikke vil se på det, og måske overvejer man at flytte væk fra det industri. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *